Konsultationer
Efter aftale eller ved bestilling af tid via selvbetjening afholdes konsultationer i tidsrummet 8-15 hos klinikpersonale, sygeplejersker og læger. Onsdag har vi desuden sene eftermiddagstider.
Der afsættes 10-15 minutter til hver konsultation inklusiv det administrative arbejde. Hvis du har flere eller ved komplicerede problemstillinger kan det blive nødvendigt med flere konsultationstider på forskellige dage. Efter aftale med den enkelte læge kan der afsættes længere tid end 15 minutter ad gangen.
Afbud
Hvis du bliver forhindret bedes du give besked så snart som muligt telefonisk eller ved at skrive en besked til os.
Forsinkelser
Vi forsøger at overholde de skemalagte tider så godt som muligt, men pludselig alvorlig sygdom eller svære problemer kan kræve lægelig indsats her og nu og dermed sprænge tidsrammen med forsinkelser til følge.
Når du bestiller tid
Oplys venligst om det evt. drejer sig om graviditetsundersøgelse, børneundersøgelse, spiraloplægning, attestudfyldelse eller henvendelse vedrørende flere personer, idet disse henvendelser kan tage lidt ekstra tid.
Såfremt du bestiller tid til udfyldelse af attest bedes det oplyst, hvilken type attest (skriv gerne attest nr. også), det drejer sig om.
Sygesikringsbevis/Sundhedskort
Når du ankommer til klinikken skal Sygesikringsbeviset registreres ved at køre kortet gennem kortlæseren ved indgangen.
Det har 2 funktioner:
- Det bliver registreret i vores system at du er ankommet. Så kan vi se du er klar til at blive kaldt ind.
- Når kortet registreres kan sygesikringen se at du har været her. Det bruges til kontrol af lægehuset. Hvis kortet ikke registreres, vil vi ikke blive honoreret for vores arbejde.