I tidsrummet 09:00-11:00 modtages tidsbestillinger, receptfornyelser samt gives oplysninger vedrørende resultat af rutineprøver og undersøgelser. Der vil være mulighed for at tale med lægen fra kl 8-8.30 alle hverdage. 

Bestil tid via Min Læge appen

Du kan med stor fordel downloade “Min Læge” appen gratis og via denne skrive til os og bestille tid til konsultation (enten fysisk eller videokonsultation). Det er super nemt og hurtigt i stedet for at hænge i kø ved telefonen. Du kan se dine tider i Min Læge appen under “kommende aftaler” i kalenderfunktionen.

Tidsbestillinger kan også ske online via selvbetjening på vores hjemmeside.

Ved online tidsbestillinger forbeholder vi os retten til at ændre tiden (enten behandler eller konsultationslængde) hvis lægen vurderer at det kan være nødvendigt.

Det er ikke muligt at booke to tider på samme dag.

Tid Samme Dag

I Jyllinge Lægehus ønsker vi at være tilgængelige og vil derfor tilbyde tid til almindelige konsultationer hos læge eller sygeplejerske samme dag som du ønsker. Dette gælder for afgrænsede og akutte problemstillinger.

Hvornår kan man bestille “Tid samme dag”?

Hvis du ringer mellem kl 8-10 vil vi stræbe efter at booke dig i vores kalender til “tid samme dag konsultation”. Hvis du ringer efter kl 10 kan vi ikke garantere tid samme dag, men vi vil bestræbe efter at kunne tilbyde det. 

Telefontid slutter kl 11. Det er derfor ikke muligt at bestille tid til undersøgelse ved opringning til lægehuset efter kl 11.00. Lægehuset kan fortsat kontaktes fra kl. 12.00-16.00 ved behov for akut lægehjælp. 

Hvilke konsultationer kan ikke bookes til samme dag?

Følgende konsultationer er omfattende og kan som udgangspunkt kan der ikke bestilles tid til samme dag:

  • Kroniker kontroller
  • Graviditetsundersøgelser 
  • Børneundersøgelser
  • Attester fra forsikring eller kommune
  • Tolkesamtaler
  • Oplægning af spiral

Hvis du er i et forløb hos en af vores behandlere, kan du ikke forvente at få en tid den dag du ringer, men vil få en planlagt tid til opfølgning når vedkommende er i klinikken. Dette for at sikre kontinuiteten for vores patienter.

I ferier og dage hvor vi er på kursus, vil et ikke altid være muligt at bestille “Tid Samme Dag”. Der vil vi kun være åbne for akutte helbredsproblemer.

Hvis du er i tvivl så ring og spørg os.